Janne Sander: “Vi taler aldrig om døden

Blogindlægget er et udtryk for skribentens egne holdninger og Pærspektiver.
Janne Sander er næstformand i Muskelsvindfonden

Jeg mistede min mand i 2019. Sådan kan det udtrykkes. Det er til at forstå for de fleste. Men det er langt fra sandheden. For jeg mistede så meget, meget mere.

Jeg mistede min dybeste kærlighed, min bedste ven. Jeg mistede en del af min personlighed. For det var gennem min mand, jeg hentede inspiration, ham jeg delte mine inderste tanker med, sparrede om hverdagens trivialiteter, delte en særlig humor med, kunne være stille sammen med og være alene ved siden af uden at være ensom.

Min mand var min tryghed, og han var mit kompas i forhold til mine holdninger, mine handlinger. Gennem min mand lærte jeg også om smerter, udholdenhed, tapperhed og være fanget i en uudholdelig situation. Min mand gik skridtet forud for mig. Han tog kampene. Vi var sammen og stod side om side, men det var ham, der mærkede konsekvenserne på sin krop. For vi har samme handicap, været gennem samme udvikling, men min mand var 10 år ældre end jeg.

Foto: Kirstine Theilgaard

“Jo, vi kan godt komme videre. Det har jeg gjort.”

Jeg insisterer på at vedblive at nævne ham, at fastholde ham i mit erfaringsunivers.

Han er så stor en del af mig. Sådan er det. Og jeg ved godt, at nogen tænker, ja, nu har vi hørt om ham. Og nu er der gået seks år, så kan vi ikke komme videre?

Jo, vi kan godt komme videre. Det har jeg gjort. Jeg lever min dagligdag, udfører mine opgaver, tænker mine tanker, og jeg sørger i det stille. Savner ham, hans smil, hans øjne, hans viden, hans kærlighed, og ja, hans irriterende adfærd. Jeg er kommet videre. Men han har efterladt så meget i mig, har efterladt sine spor. Jeg er en del af ham og han af mig.

At miste en nær, er en meget ensom situation. Kun meget få mennesker har haft en relation til den man har mistet, der kan sidestilles, så man er meget alene med præcis den sorg, og den smerte det er at miste netop den bestemte person.

Døden er en kendsgerning for alle

Døden er en kendsgerning for alle. Det ved vi godt. Men vi bliver ligesom ikke forberedte på, hvor vanskeligt det er at blive efterladt.

Og selv om mennesker med muskelsvind har en relativ overdødelighed end almen befolkningen, taler vi ikke om døden.

Vi er så fokuseret på det gode liv, at opnå sociale og praktiske foranstaltninger at det er det, der fylder – og med rette. Mens vi lever har vi behov for kompensation, støtte, hjælp og behandling så vores tilværelse bliver så udholdelig som mulig. Men døden er en følgesvend, og os der rammes af at miste står meget alene. Vi mister fædre, mødre, børn, børnebørn, søskende, gode venner, kammerater, bekendte og vi mister vores livsledsagere.

Vi burde dele sorgen

Vi burde kunne dele vores sorg, finde rum til at tale om savn og smerte. Og måske også angsten for den dag, det bliver vores tur. Måske har vi set eller hørt om vanskelige forløb, der endte tragisk. Det sidder i kroppen som en evig skræk og angst oveni sorgen over at leve uden ens sjæleven, eller en god veninde, en god kammerat.

Der bør findes et forum, hvor vi i gensidig tillid kan tale om vores sorg, vores bekymringer. Et rum hvor det at være ked af det og måske dele erfaringer om netop det kan lindre smerten. Nok har vi en individuel sorg, en smerte ingen andre helt kan forstå, men præcist det, er vi der har mistet, fælles om. Når man møder andre mennesker, der har sammen ståsted som en selv, finder man spejlinger, der kan være helende, fordi ensomhedsfølelsen bliver lidt mindre. Og at sætte ord på sin sorg kan i sig selv være forløsende.

Så lad os være åbne overfor hinanden og turde bringe de svære følelser i spil. Indkapsling af bekymringer fører sjældent noget godt med sig. Jeg tror på at ved at samtale, skaber vi en bedre verden at være i for os selv og for hinanden.

I kærlig erindring

Frank Bergquist Steffensen 1947 – 2019

• Mag. i dansk og religion
• Aktiv i Muskelsvindfonden, Dansk Handicapforbund, DH København
• Medlem af menighedsrådet og kontaktperson Timoteus kirken i Valby
• Medstifter og bestyrelsesmedlem af Valby Netværksprojekt
• Medlem af Valby Bydelsråd
• Manderådgiver i Mandebevægelsen
• Medlem af styregruppe for Husets udstillinger
• Medlem af styregruppen for Båndværkstedet i DR