Kære minister; hvorfor får markant færre unge med handicap en hjælperordning? 

Tallene, som ligger bag spørgsmålet til ministeren, er klare: Antallet af nye hjælperordninger (BPA) til unge med fysiske handicap er faldet drastisk med 62 procent – fra 130 i 2016 til blot 49 i 2023. Spørgsmålet er nu, hvor klar Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) bliver i sin forklaring på den udvikling. 

Professor i økonomi ser markante udsving i tallene for unge, og har især kommentarer til to af aldersgrupperne: 

“Hvis vi ser på gruppen fra 0 – 19 år, hvor man først er berettiget til hjælpen, fra man er fyldt 18 år, er gruppen gået fra 27 tildelinger i 2018 til 5 tildelinger i 2024, hvilket nærmest ligner, at ordningen for den aldersgruppe falder bort”, fortæller professor i økonomi på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh. 

Foto: William Brændstrup

Professoren pointerer samtidig, at der ses en meget svag stigning for aldersgruppen 30-39 år på otte procent: 

“Det er bemærkelsesværdigt, at der er en stigning for denne aldersgruppe, når vi ser et fald i alle andre aldersgrupper i perioden. Det kan hænge sammen med, at kommunerne udsætter bevillingerne. Hvis en kommune kan trække bevillingen, så har den jo sparet de års udgift”, forklarer professor Per Nikolaj Bukh. 

BPA skaber rammerne for et aktivt uforudsigeligt liv

BPA som er en forkortelse for Borgerstyret Personlig Assistance, er en ordning, som er målrettet en relativt lille gruppe borgere. Det er mennesker med handicap, som har brug for hjælp til alle dagligdagens aktiviteter – fra at vende sig i sengen og gå på toilettet til at tage medicin og passe uddannelse. Behovene er ofte uforudsigelige og kræver, at der hele tiden er mulighed for, at nogen kan træde til.

Foto: Jakob Stenbroen

Diana Rasooli er en af de unge, som drømmer om at få den fleksibilitet, som en BPA-ordning giver. Frihed til at forlade sit hjem, når hun ønsker det, så ofte og impulsivt, som hun ønsker det. Derfor søgte hun kommunen om en BPA-ordning, men fik afslag: 

“Hvem skal give mig min jakke på og tage min jakke af? Hvem skal hjælpe mig på toilettet? Jeg har brug for mere hjælp i min hverdag end blot at blive transporteret fra a til b,” forklarer Diana Rasooli i denne film. 

Diana studerer til børnelæge, men føler sig ofte som en byrde, da hun er afhængig af at bede sine venner og familie om hjælp. Hun drømmer om at leve et ungdomsliv på lige fod med andre jævnaldrende.

Kommunen begrunder Dianas afslag med, at de ikke mener, at hun har et ‘uforudsigeligt’ hjælper behov. Med andre ord mener kommunen, at Diana skal leve et liv uden impulsivitet, hvor hun planlægger præcis, hvornår hun skal på toilettet i sit hjem, hvornår hun vil forlade sit hjem, eller hvornår hun eksempelvis vil smøre en mad.  

Mennesker bliver isoleret, påpeger organisationer

Ifølge BPA-netværket, som er et samarbejde af flere handicaporganisationer, har BPA’en i årtier sikret en sammenhængende, fleksibel og borgerstyret hjælp. For mange er BPA forskellen på, om man har et liv – eller ikke har et liv. Derfor skal udviklingen stoppe, mener politisk chef i Muskelsvindfonden: 

“Kommunerne tildeler meget færre BPA-ordninger og fratager dermed mennesker muligheden for at leve et selvstændigt liv, ” siger Lone Myrhøj, politisk chef i Muskelsvindfonden. 

Udviklingen viser, ifølge Muskelsvindfonden, at BPA-ordningen i praksis er under afvikling: 

“Afgørelserne bliver mere og mere indskrænkede, og Ankestyrelsen bakker desværre op om den nye praksis. Konsekvensen er, at flere og flere borgere ender isoleret i eget hjem. Det kan ikke passe, at unge med handicap, som fylder 18 år og ønsker at studere og flytte hjemmefra, ikke har den mulighed, fordi de har et handicap” siger hun.  

Handicaporganisationer ser frem til svar 

Samrådsspørgsmålene Z-Ø er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF), som ønsker klarhed over, hvordan regeringen vil forholde sig til den markante nedgang i BPA-bevillinger – og hvordan man vil sikre, at borgere med de største behov fortsat har adgang til den hjælp, der gør det muligt at leve et liv med frihed, ansvar og deltagelse.  

I samrådet bliver social- og boligministeren blandt andet bedt om at forholde sig til, om regeringen mener, at unge med handicap ikke er i stand til at administrere en BPA-ordning. Derudover skal ministeren redegøre for, om andre – mere standardiserede og begrænsede – tilbud reelt kan kompensere for BPA og sikre et tilsvarende niveau af hjælp og selvbestemmelse. Samrådsspørgsmålene kan ses herunder. Du kan se samrådet live torsdag den 15. januar kl. 13 via dette link.

Foto: Folketinget

KL afviser, at der er et problem

Hos Kommunernes Landsforening, KL, anerkender de ikke, at tallet for unge modtagere af BPA er faldet. Direktør i KL, Christian Harsløf, siger at: 

”Vi ser lige nu, at antallet af borgere, som får tildelt BPA, er stagneret, men til gengæld er antallet af borgere, som bliver tilbudt et botilbud steget markant i samme periode, og kommunerne tilbyder jo også andre former for hjælp.

Det er også værd at bemærke, at kommunerne samlet set ikke bruger færre penge på BPA ordninger. Derudover er antallet af klager over BPA i samme periode også faldet.

Derfor mener vi ikke, at der er tegn på, at borgere ikke er blevet tilbudt den hjælp, som de har behov for, ud fra en konkret og individuel vurdering.”

Muskelsvindfondens politiske chef er uenig i KL’s fremlægning af udviklingen: 

”Vi kan se på tallene, at antallet af unge under 30 år, der har en BPA-ordning er faldet drastisk. Vi taler om en reduktion på næsten 1/3 siden 2018. Samtidig ser vi, at antallet af ældre med en BPA stiger. Hvis KL mener, at de øgede muligheder for overlevelse på grund af bedre behandling skal betales ved at fratage unge med handicap deres mulighed for at have et aktivt liv med selvbestemmelse, så konstaterer jeg bare, at vi i Muskelsvindfonden ikke er enige, ” påpeger politisk chef i Muskelsvindfonden, Lone Myrhøj.