MIT PÆRSPEKTIV

Skeptiker melder sig under fanerne: Jeg vil være (mere) crip i 2026

Hvorfor er jeg tilbageholden med at kalde mig 'crip'? Og er jeg det egentligt allerede? Det spørgsmål stiller Mikkel Christensen sig selv i denne klumme. Han vil gerne gøre en forskel, men han er i tvivl om måden, han vil gøre det på.

Mikkel-Christensen-blog-aspect-ratio-1917-1263

Privatfoto

Lyt til indlægget Læst op af Mikkel Christensen
0:00
100%
Af Mikkel Christensen
22. januar 2026
Læsetid 6 min.
0
Blogindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og Pærspektiver. 

De sidste par år har crip-bevægelsen vundet mere og mere indpas i Danmark. Jeg er altid på jagt efter nye fællesskaber, og crip-bevægelsen virker som en god mulighed, hvis jeg gerne vil gøre en forskel i fællesskab med andre. Hvorfor er jeg så tilbageholdende med at kalde mig selv crip?

Januar. En måned fyldt med nytårsforsætter og en trang til at råde bod på sin egen dårlige samvittighed. Jeg har engang hørt, at nytårsforsætter typisk falder i to kategorier: Man kan enten ville gøre mere eller mindre af noget. Typisk vil man spise sundere eller tabe sig under slagordene ”New year – new me”. Det kan dog også overdrives. Jeg har eksempel lige læst, hvordan Muskelsvindfondens formand Simon Toftgaard Jespersen endte med at tabe sig så meget, at han til sidst ikke kunne sidde i sin kørestol uden at få ondt i røven – bogstaveligt talt. Som med så meget andet må læresætningen her være alt med måde.

Jeg er normalt ikke typen, der har et nytårsforsæt, men i år har jeg besluttet, at mit nytårsforsæt for 2026 skal være, at jeg gerne vil gøre en forskel. Det er populært og til at opfylde. Hvis man kender mig, ved man imidlertid, at jeg i mange år har engageret mig i frivilligt arbejde i handicapbevægelsen. Jeg kunne derfor også have sagt, at jeg gerne vil bevare status quo, men så var jeg sikkert blevet beskyldt for at være kedelig og uambitiøs. Jeg er helt enig. De nuværende forhold på handicapområdet skal ændres. Når jeg her taler om at bevare status quo, mener jeg, at jeg gerne vil fortsætte med at gøre en forskel. Det, jeg vil ændre, er måden, jeg vil gøre en forskel på.

Hvad er Crip?

Begrebet crip stammer fra det engelske ord cripple (”krøbling”), der historisk blev brugt nedsættende. I dag genvindes ordet af en international bevægelse, som bruger det som et identitetspolitisk værktøj, et fællesskabsbegreb og til at udfordre normer.

Crip bevægelsen vil ændre handicap som en tragisk fortælling, hvor det er et personligt problem, og peger i stedet på at samfundets tilgang til handicap er tragisk og det reelle problem.

På samme måde som queer-bevægelsen har taget ordet queer tilbage, tager crip-bevægelsen ejerskab over et gammelt skældsord og gør det til et udtryk for stolthed frem for skam.

Det kan også bruges som udsagnsord, så man kan ‘crippe’ noget. Det vil sige, at man ændrer en tings tilstand i ‘crip’ retning.. At ‘crippe’ systemet er at ændre systemet til at dele værdier med crip bevægelsen. Læs mere om Crip-teori her.

Kilde: Cripakademiet.dk og forsker Olivia Dahl.

Er jeg allerede crip?

Da jeg første gang hørte om crip-bevægelsen, var jeg skeptisk. Var der ikke bare tale om en modedille – en døgnflue, som ville være død i morgen? Jeg slog mig ikke som sådan på ordet ”crip” eller det at samles om en sag. Jeg kunne bare ikke så godt spejle mig i det, man samledes om – det normkritiske, det aktivistiske, og at man så på det at have et handicap, som noget, der skal fejres, frem for noget der skal fixes.

Jeg har bestemt også været ked af min medfødte CP og været frustreret over, hvordan samfundet har set på mig, men ligefrem at fejre mit handicap med balloner og kage har ligget mig meget fjernt. Jeg er heller ikke den, der åbent kritiserer systemet, går på barrikaderne, råber politiske slagord og synger ”I kan ikke slå os ihjel”.

Når det er sagt, kan jeg sagtens se, at jeg i de sidste par år igennem mine foredrag om mit liv, sangtekster og andre projekter har om ikke fejret så i hvert fald fremhævet mit handicap som en ressource og en kompetence under de rette omstændigheder. Jeg har protesteret i det små. Måske er jeg faktisk allerede crip i forvejen.

Jeg har eksempelvis skrevet følgende digt. Du kan finde det i faktaboksen herunder:

Alle er børn af den levende jord

1. Kom, lad os skabe en verden for alle,
glemme hver tanke om dem og om os.
Hver barriere må vige og falde.
Vi er i live og ikke på trods.
Ingen kan magte at kæmpe alene.
Nu står vi sammen i handling og ord.
Ingen behøver at føle sig ene.
Alle er børn af den levende jord.

2. Kom, lad os skabe et sted i balance,
ændre på det, som vi tror er normalt.
Alle har ret til et liv og en chance.
Gid, at den holdning gi’r genlyd globalt.
Verden er lille. Vi griber om hænder,
mærker at alle har vilje som få.
Viljen er stærk som det håb, vi nu tænder,
viser os alle, hvor langt vi kan nå.

3. Hæmmet kan synet og hørelsen være.
Andre igen har så svært ved at gå.
Nogle må kæmpe med tanker så svære.
Sproget hos andre er svært at forstå.
Ja, der er forskel, men det gør os lige.
Alle kan noget. Den holdning er klar,
og vi er mange med noget at sige.
Kom, lad os bruge den stemme, vi har.

4. Kom, lad os skabe et sted vi kan være
andet og mere, end øjet kan se.
Mange har spurgt os, om tanken kan bære,
men den kan drømmes, og så kan den ske.
Nu er det tid til at skride til handling,
skabe den plads, der skal til, men især
sætte et mål om at skabe forvandling.
Verden skal bygges på menneskeværd.

5. Kom, lad os skabe en verden for alle.
Grænser og skel – vi vil bryde dem ned.
Hver barriere må vige og falde,
så vi kan leve i ro og i fred.
Ingen kan skabe den fremtid alene.
Fællesskab sætter de dybeste spor.
Ingen behøver at føle sig ene.
Alle er børn af den levende jord.

Nu er det jeres tur

Jeg skrev digtet for at markere FN’s internationale handicapdag i 2020. Nej, handicap og crip er ikke nævnt direkte. Jeg nævnte ikke ordet ”handicap” i teksten, fordi jeg ønskede at ramme så bredt som muligt – forhåbentlig også mennesker uden handicap eller forudgående kendskab hertil – og crip var ikke kommet til Danmark på det tidspunkt.

Om digtet ligefrem er et cripdigt, ved jeg ikke, men jeg hæfter mig ved første linje i første vers – ”Kom, lad os skabe en verden for alle”. Jeg har desuden læst, at man inden for crip-teori afviser ideen om, at mennesker med handicap lever på trods. Det samme er jeg inde på i første vers.

Jeg ved godt, at mit digt ligger meget langt fra Caspar Erics prosadigte i digtsamlingen Crip fra 2025, men jeg bemærker, at han afslutter med ordene ”Nu er det jeres tur.” Spørgsmålene er så bare, om han mener ”fri leg”, om han virkelig har givet faklen videre så at sige, eller om jeg med min tolkning er kommet til at crippe crip-bevægelsen i mit eget billede. Hey, måske er det faktisk det, Caspar har villet have os til hele tiden. Måske skal vi hver især træffe et valg. Vi skal ikke beslutte, om vi vil være crip. Vi skal beslutte hvordan.

For medlemmer - og dig som overvejer at blive det

Søger du viden om livet med muskelsvind?

Klik ind på muskelsvindfonden.dk
Mikkel-privatfoto-rotated-aspect-ratio-1008-1833

Om Mikkel Christensen

  • Har cerebral parese (CP) i benene.
  • Er uddannet cand.mag. i international virksomhedskommunikation fra Syddansk Universitet i Odense.
  • Arbejder hos Videnscenter om handicap.
  • Engageret i frivilligt arbejde hos blandt andet Ungdomskredsen i Dansk Handicap og SUMH.
  • Bruger desuden fritiden på at læse bøger, skrive digte, se film, høre musik og være sammen med familie og venner

Del din mening

Skriv et svar

Ingen resultater