Jeg sidder over for min hjælper. Jeg har brug for en Panodil, men min hjælper, som er ansat til at være mine arme og ben, må ikke række mig pillen og give mig et glas vand.
En tiltagende praksis i landets kommuner gør, at den slags hjælp ligger udenfor det, en hjælper som min må assistere med.
I stedet skal vi ringe efter den lokale hjemmesygepleje og vente på, at der kommer én kørende udefra for at udføre opgaven.
Det skal de til trods for, at der er akut brug for de mennesker andre steder. For hver gang en fagprofessionel skal køre ud til mig, er der et andet menneske i systemet, der må vente. Og imens koster det skatteyderne dyrt at have to mennesker på lønningslisten samtidig.
Det er ufleksibelt for mig. Det er dyrt for os alle. Og det er direkte fatalt for den måde, vi tænker hjælp til mennesker som mig på.
Ikke desto mindre er det virkeligheden.
Når hjælpen bliver et administrativt puslespil
Der er noget helt grundlæggende absurd i, at man godt må få hjælp til at tage sin jakke på, men ikke til at tage en Panodil. At man gerne må få hjælp til at komme ud af sengen, men ikke til at tømme en kateterpose med tis.
BPA-ordningen (Borgerstyret Personlig Assistance) bygger ellers på en meget enkel idé: Hjælpen skal hænge sammen, give mening og være styret af borgeren selv. Man skal ikke have ti forskellige mennesker ind og ud af sit hjem.
Men i de seneste år er hjælpen i stigende grad blevet splittet op i ”praktisk hjælp” og ”sundhedsydelser”. Det betyder, at mange kommuner ikke længere tillader de personlige hjælpere at assistere med helt almindelige, praktiske sundhedsopgaver. Opgaver, som personer uden handicap selv ville klare på to sekunder uden at tænke over det.
Din stemme er vigtig
Hvilke tanker gør du dig?
Eller login med din email
Relateret indhold
Jeg ville være en helt anden uden
Du har altid et valg – medmindre du ikke har det
Der var noget i luften på Christiansborg…
Vi er de mænd, vi er
Der er ikke plads til mig på rådhuset – og nej, det er ikke en metafor
Når Klovn tager solsikkesnoren som gidsel
Mig og min nye ven, robotstøvsugeren
Min sommer er blevet et cirkus
Vi har råbt op i mere end 50 år – men én ting har vi glemt
Fra sprut og nøgne mennesker til Christiansborgs bonede gulve
Kommune vil teste Peters hjerne, før han kan få hjælp. I dag får han svar på hvorfor
Du ringer bare, Søndergaard
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
kv25s
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
overbliks
podcasts
politiks
portraets
qas
leders
smaa-samtalers
storys
fv26s
videos
posts
Ingen resultater