Ekspert forklarer: Hvad må en handicaphjælper registere hjemme hos dig?

Eva Naur er ekspert i socialret, phd. og lektor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

1

Hvad må en handicaphjælper registrere?

Hjælpere må kun registrere ting i din journal, som er relevante. Et journalnotat være relevant og fagligt begrundet i en konkret situation. De registreringer – som Styrelsen for Patientsikkerhed kræver at man laver, og som den fører tilsyn med – vedrører udelukkende sundhedsfaglige opgaver så som at give medicin eller afvigelser fra den normale behandlingsplan. Hjælperne skal registrere deres faglige vurderinger af situationen, ikke bare beskrive dagen.

I forhold til de socialfaglige registreringer, så gælder samme regler som med de sundhedsfaglige: Hjælpere skal ikke registrere oplysninger, der ikke er relevante. Det følger almindelig forvaltningsret, at journaler skal have et formål. Formålet skal være fagligt og sagligt relevant, så man ikke registrerer for meget.

Når borgeren er i stand til at træffe sine egne beslutninger, må hjælperne kun registrere og videregive oplysninger til kommunen, hvis borgeren ved, hvad kommunen vil bruge oplysningerne til, så borgeren kan sige fra, hvis oplysningerne ikke kommer kommunen ved.

2

Hvornår kan flere detaljer være relevante i en journal?

Man kan ikke sætte det på en præcis formel, hvad der skal registreres, for det varierer fra situation til situation, men alle registreringer skal være sundhedsfagligt relevante.

Hvis en borger oplever en afvigelse i sin behandling eller pleje, eksempelvis at borgeren ikke har modtaget medicin på grund af, at borgeren sov eller andet, så kan det være relevant.

Hvis en borger eksempelvis har haft smerter, så skal hjælperne notere, om de har givet smertestillende, samt hvorfor eller hvorfor ikke. Det kan betyde, at det kan være relevant at registrere ting, som borgeren kan opleve som meget personlige, f.eks. om vedkommende har tømmermænd, har menstruation eller har festet hele natten, og derfor er i søvnunderskud. Men sådanne registreringer skal være korte og så få som muligt.

En journal er et arbejdsredskab, som skal sikre, at borgeren får en tilpasset hjælp.
Hvis en borger ikke selv kan give udtryk for sine behov, så kan journalisering i mere detaljeret form, som at der har været ydet hjælp til tandbørstning, være relevant. Da vil journalen blive et arbejdsredskab i et vagtskifte mellem hjælperne i form af overlevering for at sikre, at relevant viden ikke går tabt.

Hvis en kommune har behov for at tjekke, om bureauer leverer de ydelser, de bliver betalt for, så ville det give mere mening, at borgeren meldte tilbage, hvis ydelserne ikke blev leveret. Ellers skal rapporteringen bestå af en helt basal tjekliste, som blot bekræfter, at opgaverne er udført.

3

Hvad er konsekvensen af unødvendige registreringer?

Det er en helt grundlæggende del af både menneskerettighederne, forvaltningsretten og GDPRs regler om beskyttelse af personoplysninger, at hverken staten eller andre må registrere eller opbevare personfølsomme oplysninger, hvis der ikke er en saglig grund til det. Og detaljerede notater om en persons privatliv falder ind i den kategori.

Der skal altså være en klar og saglig grund til at lave notaterne, og hvis andre end den, der skriver notatet, skal læse det, så kaldes det ”videregivelse” af oplysningerne, og det skal så igen have en saglig grund. Det vil sige, at der kan være oplysninger, som godt må noteres i patientjournalen, men som ikke må videregives til den kommunale sagsbehandler. Og hvis der f.eks. kommer en person, der kun skal hjælpe med praktiske ting som rengøring eller kørsel til behandling eller uddannelse, så er der ikke nogen saglig grund til, at den person skal se de sundhedsfaglige oplysninger fra journalen, hvorfor det ikke vil være lovligt at lade vedkommende læse sundhedsoplysningerne.

Samtidig er der det aspekt, at disse oplysninger ikke forsvinder, så hvem kommer til at læse dem?

Så bliver det sådan en cirkulær ting, fordi hvis ikke det er meningen, der er andre, der skal læse oplysningerne, så er der ingen grund til at skrive dem ned. Hvis man skriver unødvendige private oplysninger i en journal, så kan det være i strid med reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (artikel 8) om retten til et privatliv.