Grøn skaber værdi langt ud over koncertpladserne
I dag slutter Grøn 2026 i Valby. Turnéen ser ud til at blive et af de bedste økonomiske år i historien, og det giver Muskelsvindfonden mulighed for at styrke rådgivning, fællesskaber og forskning.

I dag slutter Grøn 2026 i Valby. Turnéen ser ud til at blive et af de bedste økonomiske år i historien, og det giver Muskelsvindfonden mulighed for at styrke rådgivning, fællesskaber og forskning.

Siden 1983 er overskuddet fra Grøn gået til Muskelsvindfondens arbejde for mennesker med muskelsvind, til forskning og til indsatsen for et samfund med plads til forskelle.
“Meget tyder på, at Grøn 2026 bliver et af de bedste økonomiske resultater nogensinde. Hver eneste koncertgæst har været med til at sikre Muskelsvindfondens arbejde for mennesker med muskelsvind. Når alle udgifter er betalt, bidrager hvert besøg på Grøn med omkring 200 kroner til vores arbejde. Mennesker med muskelsvind og deres pårørende er pressede i hverdagen, og derfor falder årets flotte resultat på et tørt sted. Vi kan styrke vores rådgivning, skabe endnu flere fællesskaber og investere yderligere i vores forskningsprogram, så vi kan styrke de faglige miljøer bag fremtidens behandlinger,” siger direktør for Muskelsvindfonden, Henrik Ib Jørgensen.
Og Grøn skaber ikke kun økonomiske resultater, men også fællesskaber og synlighed for mennesker med handicap.
“Når over 200.000 danskere vælger Grøn til, er det et bevis på, at Grøn fortsat er et af Danmarks stærkeste brand. Det gør mig både stolt og dybt taknemmelig. Grøn har mange bundlinjer. Der er naturligvis den økonomiske, som gør Muskelsvindfondens vigtige arbejde muligt. Men der er også den sociale, hvor hundredevis af frivillige skaber et helt særligt fællesskab. Den kulturelle, hvor nogle af landets største artister år efter år stiller sig på scenen og for manges vedkommende tager sagen på sig. Og så er der den måske vigtigste: Grøn giver os en stemme og er med til at skabe større forståelse for mennesker med handicap. Det har en værdi, som rækker langt ud over koncertpladserne. Det er jeg utrolig stolt af,” siger Simon Toftgaard Jespersen.
Jacob Haugaard siger farvel
Årets turné blev samtidig den sidste med Jacob Haugaard som konferencier. Efter næsten fire årtier på Grøn Scene har han givet stafetten videre til Kathrine Abrahamsen.
“Det er svært at forestille sig Grøn uden Jacob Haugaard. I næsten fire årtier har han været en del af sjælen på turnéen, og hans aftryk kommer til at leve videre længe endnu. Vi skylder ham meget, og han vil leve videre i mange år. Når det er sagt, er jeg utrolig glad for, at vores nye konferencier Kathrine Abrahamsen er blevet taget så varmt imod af både gæster og frivillige, og det er en fornøjelse at opleve, hvordan hun allerede er blevet en naturlig del af Grøn-familien,” siger Simon Toftgaard Jespersen.
Uddrag fra pressemeddelelse fra Muskelsvindfonden og Tuborg
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Succesfuld Grøn 2026: Se billederne fra turnéen
Mumle går på scenen uden makeup for at bakke op om Pærfekt
Der går altid en engel bagved Jacob Haugaard. Nu har han lært at lytte til den
Kunstneren Gudrun Hasle broderer sine fejl ind i kunsten
Det, som kunsteren Gudrun Hasle skammede sig over, blev hendes største styrke
Tidligere fodboldspiller Viktor Fischer til Caspar Eric: “Der er en stor prestige forbundet med at være den, der kan holde sig fri for smerter”
Steen lever med ALS. Nu cykler han for en fremtid uden sygdommen
AI giver længere – ikke kortere – sagsbehandlingstider
Ulla med ALS fik afslag på medicin og bliver dårligere, mens patienter i andre lande får hjælp
Læge: Kvinde med ALS døde, mens hun ventede på medicin, man kan få i andre lande
Medicin virker på samme måde i Sverige som i Danmark, så hvorfor kan danskere med ALS ikke få behandling?
Forsker om sjælden sygdom: ”Folk får alt for ofte at vide, at det er noget, de bilder sig ind”
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
kv25s
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
overbliks
podcasts
politiks
portraets
qas
leders
smaa-samtalers
storys
fv26s
videos
posts
Ingen resultater