Psykolog: Sådan navigerer du mellem selvstændighed og hjælp
For nogle mennesker er det en sorg ikke at kunne klare sig selv uden hjælp fra andre.

For nogle mennesker er det en sorg ikke at kunne klare sig selv uden hjælp fra andre.

Nogle mennesker kæmper med næb og kløer for at klare sig selv og undgå at få hjælpere, mens andre er hurtigere til at tage imod hjælp, fordi de ser det som en lettelse og tryghed i hverdagen.
Psykolog i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Lone Knudsen møder begge reaktioner, når hun taler med mennesker med en muskelsvinddiagnose. Den sidste gruppe er især dem, der kan mærke, at ved at få hjælpen føler de sig mere trygge og mindre bekymrede for f.eks. at falde. Andre mærker, at det at modtage hjælp betyder, at de får mere overskud til de ting, der betyder noget for dem, og som de ellers ikke havde så mange kræfter til. Og det faktum kan opveje det negative ved at blive afhængig af andre.
For dem, der har svært ved at modtage hjælp, er det ofte en følelse af at miste kontrollen over eget liv, der gør sig gældende, når de ikke længere selvstændigt kan gøre det, de gerne vil. Derudover kan det opleves som en forstyrrelse af privatlivet at få hjælpere ind i hjemmet.
”Og det er en meget naturlig reaktion at blive ked af det og frustreret. Folk tænker ikke over det som en sorg, men tab af kontrol over eget liv og krop kan være lige så hårdt som at miste en nær pårørende.”
Hun tilføjer, at mange oplever, at man mister en del af sig selv, og det er naturligt, at man reagerer følelsesmæssigt på, at noget er anderledes, end man havde forventet. For nogle kommer også følelsen af at være svag, når man skal have hjælp. Man føler sig ikke længere stærk og selvstændig, og den oplevelse kan påvirke personens selvopfattelse og identitet.
Ligesom med sorg over at miste en pårørende er det en proces at skulle forholde sig til at have brug for hjælp. Ifølge Lone Knudsen hjælper det ofte at få lov at sætte ord på følelsen, at blive lyttet til og ikke mindst at få lov at være ked af det og sørge.
Siden kan man begynde at fokusere på de muligheder, det giver en at få hjælp til det, der ellers ville kræve for mange kræfter.
”Mange glemmer også at tænke på, hvad de faktisk kan, og hvad de stadig har kontrol over. Der kan det være fint at hjælpe dem med at få øje på det,” siger Lone Knudsen.
RCFM har været i gang med at udarbejde informationsmateriale til brugere, der skal have hjælpere for første gang. Materialet indeholder bl.a. et forslag til ”husaftale” mellem brugere og hjælpere og et velkomstbrev til hjælpere for på forhånd at tydeliggøre, hvordan brugeren gerne vil have, at hjælperen indgår i huset. Jo tydeligere brugeren er, jo lettere er det for hjælperne at agere i arbejdet.
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Debat: Kære forældre, sørg over os børn, men ikke mens vi er der
Regeringen åbner for ny organisering af handicapområdet: BPA ud af kommunerne kan blive en del af løsningen
Nogle forældre oplever sorg, når deres barn får en diagnose: Sådan kan du arbejde med sorgen
Psykolog Oliver Tonning: Forældres sorg over at have et barn, der betragtes som anderledes, kan være ødelæggende
Preben Steen: AI – din tavse bisidder
BPA fylder 40 – og bliver langsomt kvalt
Debat: Hvem har vi glemt?
55 unge med muskelsvind op til samråd om BPA: Uden hjælp bliver vores liv sat på pause
Der var noget i luften på Christiansborg…
Kathrine blev syg af manglende hjælp
Nu føler jeg mig voksen og uafhængig
Til alle hjælperytterne i vores liv
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
kv25s
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
overbliks
podcasts
politiks
portraets
qas
leders
smaa-samtalers
storys
fv26s
videos
posts
Ingen resultater